Saunagus i Aarhus

Oplev 3 guidede runder i vores unikke Sauna Dome ved lystbådehavnen - bygget til at løfte både krop og sind.

BOOK SAUNAGUS

En sauna skabt til den ultimative oplevelse

Reset Sauna Health Club er håndlavet ned til den mindste detalje med et formål, at give den bedst mulige oplevelse.

Alt er gennemtænkt - fra hvordan dampen bevæger sig i rummet, til hvordan gusmesteren har plads til at udfolde sine ritualer. Vi har sørget for, at du sidder komfortabelt med god plads omkring dig, så du kan nyde roen og fordybe i dig selv.

Resultatet er en unik saunaoplevelse, der kombinere varme, kulde og fællesskab.

Prøv vores Sauna Dome her

Reset kroppen - Reset sindet

Varmen i saunaen skaber et naturligt stressrespons i kroppen. Hjertet arbejder hurtigere, og kroppen går i højeste gear - men når du bliver i det og finder dit åndedræt, aktiveres kroppens modsvar: et skift til dyb ro og restitution. Det er i dette skifte, du oplever den ægte reset-effekt

I saunaen bliver kroppen stresset og i kulden bliver hovedet. Flyt dit nervesystem fra 'kæmp-eller-flygt' tilstand til en dyb og restitutions- og genopbygningstilstand.

Hvad er saunagus?

Et saunagus hos Reset Sauna Health Club er en guidet saunaoplevelse, hvor vores professionelle gusmestre skaber et intenst og sanseligt rum med varme, damp og æteriske olier.

Hver session varer typisk 75 minutter og inkluderer 3 intense gusrunder af 12-15 minutter med indlagte pauser til nedkøling. Under hver session hældes vand tilsat naturlige olier på de glohede sten, hvilket fylder rummet med kraftig damp og velduftende aroma. Med særlige teknikker fordeler gusmesteren dampen rundt i saunaen ved hjælp af håndklæder og vifteteknikker. På den måde skabes bølger af varme, som giver en intens og fordybende oplevelse.

Find dit Reset - Book dit saunagus

Vi har åbent for booking af både morgen-, dags- og aftensessions. Se hele ugen herunder og find det hold, der passer til dig.

Hvad sker der i kroppen i en sauna?

1. Kropstemperaturen stiger

Når du sætter dig i saunaen, stiger din kernetemperatur med ca. 1–2 grader. Det svarer til en mild feber, og kroppen reagerer ved at sætte gang i en række processer for at køle sig ned.

2. Pulsen stiger

Hjertet slår hurtigere – typisk 30–50 % højere end normalt. Det betyder, at blodet pumpes hurtigere rundt, næsten som hvis du løb en let joggetur.

3. Blodkarrene udvider sig

Varme får blodkarrene til at åbne sig (vasodilatation), hvilket øger blodgennemstrømningen til hud og muskler. Det giver bedre iltning og transport af næringsstoffer i kroppen.

4. Du begynder at svede

Svedkirtlerne arbejder for at køle dig ned. Det renser huden og udskiller affaldsstoffer gennem sveden.

5. Endorfiner frigives

Ligesom ved træning frigiver kroppen “lykkehormoner” (endorfiner), som giver en følelse af afslapning, velvære og mental klarhed.